Norddjurs Kommune tilbyder landbrugserhvervet at få klippet rabatgræs langs de offentlige veje ved frøgræsmarker. Frøavlere der ønsker at få slået rabatten langs deres frøgræsmarker skal inden 15. maj 2024 indsende deres anmodning.
Norddjurs Kommune hjælper hermed til at minimere risikoen for pollen fra grøftekantsgræs spreder sig til marker med frøgræs.
Henvender en frøavler sig, vil grøftekanten blive klippet helt til bagkant inden frøspredningen af græsfrø bliver et problem.
Slåning af rabatgræs foregår udelukkende efter henvendelse fra de interesserede frøgræsavlere, idet der avles frøgræs på skiftende marker fra år til år.
Derfor er det vigtigt at oplyse præcist, hvor marken ligger på et kort med en tydelig opstregning, af hvor der skal klippes, samt oplyse telefonnummer og mail.
Det er også vigtigt, at sten og lignende fra vejrabatten fjernes, så maskiner ikke ødelægges. Derudover skal installationer som fx vandhydrater eller lignende være tydelige, så der ikke efterfølgende bliver en sag omkring erstatning
Avlere kan få hjælp ved at kontakte driftskontoret@norddjurs.dk inden d. 15. maj 2024, da rabatgræsset skal være klippet inden 2. juni.
For yderligere oplysninger eller kommentarer kontakt:
Kim J. Hansen, Driftsplanlægger Norddjurs Kommune
driftskontoret@norddjurs.dk