Ejer For Ejer

Ejer For Ejer – et tilbud om sparring af virksomhedsejere for virksomhedsejere i Norddjurs Kommune.

Er du virksomhedsejer, og er du interesseret i at få sparring om emner relateret til virksomhedsdrift og samtidigt få udvidet dit netværk i Norddjurs?

Ejer For Ejer er et initiativ, der tilbyder netop dette. Norddjurs Kommune har samlet en gruppe af frivillige virksomhedsejere, som stiller deres viden og erfaring til rådighed. Virksomhedsejerne repræsenterer et bredt udvalg af brancher i Norddjurs Kommune.

Der er mange aspekter forbundet med virksomhedsdriften, og det kan ofte virke som en uoverskuelig jungle af muligheder, forpligtelser og ansvar - specielt hvis din virksomhed endnu ikke er særligt veletableret.

Hvordan får du finansiering, hvordan optimerer du din produktion, hvordan fastholder du dine medarbejdere, hvordan laver du en hjemmeside og hvordan er det lige det er, man holder styr på sine pengestrømme?

Vores gruppe af virksomhedsejere tilbyder 1:1 sparring inden for disse spørgsmål og mange flere.

Ejer For Ejer er gratis for alle virksomheder i Norddjurs Kommune.

Nedenunder kan du møde vores virksomhedsejere. Du er velkommen til at skrive eller ringe til dem.